Info omkring ejendomskontoret
Vagtordning
El & VVS – Vagtordning:
Døgnvagten anvendes i tidsrummet lørdag-søndag og helligdage samt hverdag mandag til torsdag kl. 15.00 til kl. 07.00 og fredag før kl. 07.00 og efter kl. 14.00.
Husk venligst, inden for de 2 første hverdage efter weekend/helligdag, at anmelde rekvireringen til Ejendomskontoret. Dette af hensyn til kontrol af modtagne fakturer i forbindelse med vagttilkald.
EL-Vagtordning – Enco El på tlf. 43 43 37 76
Ordningen omfatter totalt el-svigt. Inden kontakt til vagten skal alle sikringer og HFI-relæ tjekkes. Ordningen omfatter IKKE defekter på hvidevarer (komfur, køle/frys).
VVS-Vagtordning – Blikkenslageren ApS på tlf. 28 83 65 87
Ordningen omfatter brud på rør og total tilstopning af toiletter, der straks skal anmeldes til teknikervagten.
I fyringssæsonen – normalt ca. 15. september til 15. maj – tillige varmeudfald i boligerne.
Ordningen omfatter IKKE manglende varmt vand og mindre forhold som f.eks. dryppende vandhaner og løbende toiletter.
Anmeldelse heraf bedes foretaget til Ejendomskontoret i åbningstiden.
Teleforbindelse
TV – YouSee – Grundpakke inkluderet i husleje
Ved fejl på forbindelse forespørges/fejlmeldes på tlf. 70 70 40 40
Fastnet-telefon og Internet vælges frit ud fra div. udbydere. Web-speed ikke muligt.
Indvendig vedligeholdelse
Til brug ved indvendig vedligeholdelse har Ejendomskontoret udarbejdet en produktoversigt for afdelingen.
Det er meget vigtigt at produkterne i oversigten benyttes, da det er disse produkter, der anvendes ved istandsættelse af boligen i forbindelse med fraflytning.
Kvalitet af maling skal man ikke gå på kompromis med, da billig maling er kalkholdig.
Dette medfører, at anden maling ikke hæfter optimalt, skaller og det efterfølgende arbejde kan være en lang, drøj og dyr udgift, f.eks. i forbindelse med istandsættelse ved fraflytning.
Det er naturligvis vigtigt, at forarbejdet og værktøjet er i orden for at opnå et godt og tilfredsstillede resultat, så spørg endelig.
Rabat hos Flügger
Fredensborg Boligselskab har fået forhandlet nye og bedre priser hjem, ved at skifte leverandør til Flügger i Espergærde centeret.
Som tillæg til vores aftale, så har vi forhandlet en beboeraftale hjem til jer på hele 35 procent på maling, afdækning samt diverse værktøj. Du skal blot oplyse at du bor i Fredensborg Boligselskab, og oplyse kundenr.200 og yderligere fremvise gyldig legitimation, hvis dette bliver påkrævet af sælgeren.
Farvekoder kan afhentes på ejendomskontoret, hvis man blot ønsker en opshining af standardfarven.
Beboeraftalen gælder kun i:
Flügger Farver
Nørre Torv 5 – 7
3060 Espergærde
Tel: 4917 7767
Lofter:
Flutex spec. 2 S, lofthvid.
Vægge:
Flutex 10, råhvid. Hvis lofter og vægge er medtaget af nikotin grundes først med iso-grund.
Loft, badeværelse:
Deksoplast 25, modehvid.
Ovenlys:
Deksoplast 25, modehvid. Plastikkassen males først med hæftegrunder.
Væg over køkkenbord + de åbne rum i køkkenskabene:
Deksoplast 25, modehvid.
Ender på køkken- eller garderobeskabe:
Råhvid Exolit 40 blandes med grå tonefarve (grå umbra). Males med hæftegrunder først.
Hoveddør:
Rød (209-5R), blå (412-6B) eller jægergrøn Exolit 40. Lille vindue i køkken eller vindue i entré følger farven på hoveddøren.
Øvrigt træværk, radiatorer og vinduesplader:
Farvekode 5495 Exolit 40.
Vis hensyn
Hundeefterladenskaber:
Hundeejere-/luftere opfordres til at samle hundes efterladenskaber op. Det er ulækkert for medarbejdere og alle andre, der færdes på områderne. Det er ulækkert at rense græsslåmaskiner eller andet materiel for disse efterladenskaber.
Affald/affaldskurv:
På området er opsat affaldskurve, som bedes benyttet i samme omfang som andre offentlige affaldsforanstaltninger til f.eks. ispapir, æbleskrog osv. Det er naturligvis ikke tilladt at bruge kurvene til affald, som normalt hører en almindelig husholdning til og ej heller til større affald, som desværre indimellem ses.
Affald ved papir- og flaskecontainere:
Er naturligvis ikke acceptabelt og bedes medtaget. Kan evt. afleveres på Ejendomskontorets udmærkede deponeringsplads. Rabatter/stier i området: Det er ikke tilladt at køre med større køretøj (bil, trailer eller lastbil) på Mariehøjs smalle stisystem.
Der bør også udvises hensyn i forbindelse med kørsel v/ P-pladser og andre steder.
Der er af og til tilbøjelighed til at “snuppe” hjørnet, hvilket går ud over kantsten med efterfølgende opretning.
Der er naturligvis til alle punkter fokus på, at også andre end Mariehøjs beboere færdes i områderne …
Praktiske informationer
Praktiske oplysninger – som supplement til gældende Husorden, afdelingens hjemmeside samt Beboerbladet 4´eren.
Vi håber alle vil respektere informationerne, da medarbejderne på Ejendomskontoret gør en stor indsats for optimal servicering, derfor kontorets faste telefon- og åbningstider. Se Kontakt.
Dette for bl.a. at alle beboere ydes den samme gode service.
Området omkring Ejendomskontoret/deponeringspladsen holdes løbende i pæn og ryddelig stand. Hjælp os med at dette kan opretholdes, sæt ikke affald uden for åbningstiden og vær opmærksom på miljørigtig sortering/aflevering af affald til deponering.
Beboerservice
Ved henvendelse til Ejendomskontoret kan De få besvaret eventuelle spørgsmål ang. Deres lejemål, såfremt disse ikke fremgår af lejekontrakt, husorden mv.
Rekvirering af assistance til udbedring af skader sker ved henvendelse til Ejendomskontoret.
Ud fra den specifikke henvendelse skønnes det, om udbedringen sker internt i afdelingen ved besøg af servicemedarbejder eller om der skal rekvireres ekstern håndværker.
Ejendomskontoret tilbyder, til akut opståede problemer, hjælp så hurtigt det kan planlægges, dog altid indenfor rimelig tid og samme dag.
Ved ikke akut opståede problemer arrangeres besøg af servicemedarbejder i samarbejde med Dem og i forhold til servicemedarbejderens planlægningsskema.
Dette vil, så vidt muligt, altid ske indenfor rimelig tid og kan også – hvis ønskeligt – arrangeres således, at De kan aflevere nøgle på Ejendomskontoret (returneres efterfølgende i Deres postkasse) og derfor ikke behøver at være til stede.
Ved rekvirering af ekstern håndværker opgives Deres telefonnr. på rekvisitionen og De vil blive kontaktet af den aktuelle håndværker indenfor 48 timer. I den forbindelse træffer De personligt – med håndværkeren – aftale om dato og tidspunkt for udbedring af problemet.
Såfremt De IKKE bliver kontaktet indenfor 48 timer informeres Ejendomskontoret herom.
Lykkes det ikke håndværkeren at træffe Dem på oplyste telefonnr. indenfor 48 timer, vil De modtage en påmindelse om dette – pr. brev – med orientering om, at De selv skal kontakte pågældende håndværker inden 3 dage. Såfremt denne henvendelse ikke finder sted, henlægges sagen og der må træffes ny aftale med Ejendomskontoret.
Rensning af afløb
Som udgangspunkt er det i alle lejemål en god ide jævnligt at rense afløb i køkken for fedtaflejringer (et par kedler kogende vand) og badefaciliteter renses for hår- og shampoo-rester (her er et par kedler kogende vand efterfølgende også gavnlige).
Er det ikke tilstrækkeligt kontaktes Ejendomskontoret for udbedring, da et stoppet afløb naturligvis skal renses – og indimellem kræver det en ekstra indsats.
Nøgler
Udlånte nøgler ifm. besøg af servicemedarbejder eller håndværker returneres altid.
Ejendomskontoret må ikke – permanent – opbevare ekstranøgler til boligerne.
Dagrenovation
Afhentes én gang ugentligt.
Hvis behov for ekstra affaldsstativ bedes De henvende Dem på Ejendomskontoret for aftale om ekstra stativ.
I den forbindelse skal De selv formidle kontakt til kommunen angående aftale om ”mer”-afhentning – naturligvis mod betaling for denne ydelse.
HUSK:
Altid at placere husholdningsaffald i affaldsstativ til dagrenovation, da dette tiltrækker skadedyr – f.eks. rotter.
Emballageglas, flasker og papir til genanvendelse
Det kan afleveres i Deres lokalområde og medicinrester afleveres på apoteket.
Kommunens deponeringsplads, Vandtårnsvej 2, Nivå har flg. åbningstid.
Alle ugens dage (inkl. helligdage) kl. 10.00 – kl. 18.00
Lukket 24.-25. og 31. december og 1. januar.
Og modtager gratis:
- Lysstofrør, sparepærer
- Imprægneret træ, keramik, stentøj
- Glas, spejle
- Fliser, sten, grus, jord og lign.
- Trærødder, tykke grene og træstammer
- Gipsplader, isoleringsmateriale
- Dæk
- Hvidevarer (vaskemaskiner, tørretumblere, opvaskemaskiner, køle-/fryseskabe) afhentes ikke ved udskiftning er det op til den enkelte beboer enten at bede hvidevareleverandøren om at medtage det gamle – eller selv bringe det til den kommunale deponeringsplads.
Opmærksomheden henledes på at ovenstående affald IKKE modtages på Ejendomskontorets deponeringsplads.
Skiltning om affaldssortering i korrekte båse/containere mv. forventes RESPEKTERET:
- Storskrald (brændbare møbler, gulvtæpper, madrasser mv.)
- Småt brændbart (plast, flamingo, bøger, træ, folie, sammenfoldet alm. + plastbelagt pap, andre emner under 1 meter)
- Jern / metal
- Haveaffald (grønt haveaffald/gren afklip til kompostering) (VIGTIGT: Tages ud af plast/papir sække, som kasseres i container til småt brændbart)
- Elektronik (tv, radio, computer, strygejern, kaffemaskine, el-kedel o.lign.)
- Farligt/kemisk affald (olie- og kemikalier, maling, batterier, autobatterier mv.)
- Indkøbsvogne !!
Bortskaffelse af større emner (reoler, senge, store sammenrullede tæpper og lignende) kan efter forudgående aftale med Ejendomskontoret afhentes mandag. Besked kan evt. indtales på telefonsvarer udenfor kontorets åbningstid.
Husk trækvogn kan lånes på Ejendomskontoret
Affaldsafhentning
Affaldshentning er en serviceydelse for primært de beboere, der ikke selv kan bringe affald til deponeringspladsen.
Affaldet skal være korrekt sorteret i klar plast sæk (småt brændbart, jern/metal, haveaffald osv.) og placeret foran boligens udhus, tidligst søndag aften eller senest mandag morgen inden kl. 07.00.
Såfremt affald mod forventning ikke bliver afhentet af vores medarbejdere, må det sættes ind i have/udhus indtil ny aftale om afhentning er truffet.
Affald, hvor der ikke er truffet forudgående aftale om afhentning, medtages ikke.
Opmærksomheden henledes på, at der i afdelingen lægges vægt på, at områderne fremtræder i pæn og ryddelig stand, hvilket vil sige at der ikke må henstå affald i forhaver og ved indgangspartier iht. gældende Husorden …
© 2019 – 4’eren.dk